Find ordet “Ingredients” på emballagen, og læs listen ovenfra: de stoffer, der står først, vejer mest i produktet. Stoffer under 1 % må dog stå i vilkårlig rækkefølge til sidst. Hvis du har reageret på et produkt, så notér hele listen, og sammenlign den med listen på det næste produkt, du overvejer. Gentagne stoffer er det mest brugbare spor. Listen kan ikke i sig selv fortælle, hvad du reagerer på. Det kan en læge hjælpe med at afklare.
Sådan er en indholdsliste opbygget
Ifølge Miljøstyrelsens faktaark om mærkning af kosmetik indledes listen med “Ingredients”, og ingredienserne skal anføres med deres INCI-navn i faldende rækkefølge efter vægt. Det betyder tre praktiske ting:
- INCI-navnene er et fælles navngivningssystem for kosmetiske ingredienser, så navnene er de samme fra land til land og ofte latinske eller engelske. Vand står fx som “Aqua”. Du kan gemme et navn og søge efter præcis samme stavemåde på andre produkter.
- Rækkefølgen viser, hvad der vejer mest. Ingredienser under 1 % må ifølge faktaarket stå i vilkårlig rækkefølge efter de øvrige, så rækkefølgen nederst på listen siger ikke meget om mængderne. I en shampoo står vand typisk først, men tjek altid selv, hvad der står på din flaske.
- Listen kan stå på den ydre emballage. Ifølge faktaarket må ingredienslisten godt kun stå på emballagen. Står den kun på en æske, så gem æsken eller tag et billede, før du smider den ud.
Parfume og konserveringsmidler: hvad mærkningen siger
Parfume er det ord på listen, der siger mindst. Ifølge Miljøstyrelsens faktaark om parfume og allergi skal parfume i kosmetik blot deklareres som “parfum” eller “aroma”, så der kan gemme sig op mod 300 duftstoffer bag ordet. Samme faktaark oplyser, at ca. 2-4 % af befolkningen i Danmark har parfumeallergi.
Miljøstyrelsens faktaark om mærkning nævner en undtagelse: En række parfumestoffer skal også stå med navn, hvis de forekommer med over 0,01 % i produkter, der skylles af, og over 0,001 % i produkter, der ikke skylles af. Står der navngivne duftstoffer på listen ud over “Parfum”, er det altså stoffer, der er deklareret særskilt. Står der kun “Parfum”, ved du ikke, hvilke duftstoffer der er tale om.
Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk kan man være allergisk over for blandt andet parfumestoffer og konserveringsmidler i forbrugerprodukter og kosmetik. Det er en oplysning om, hvad allergi kan skyldes, og ikke en påstand om, at stofferne er skadelige for alle. Konserveringsmidler står på listen under deres INCI-navne ligesom alt andet, så du skal slå navnet op, hvis du vil vide, hvad det gør i produktet.
Et illustrativt eksempel
Eksemplet er sitets eget. Produktet og listen er opdigtede, og de skal ikke læses som dokumentation for noget bestemt produkt.
Forestil dig, at du har fået kløe i hårbunden efter at have skiftet til en ny shampoo. På flasken står en liste, der begynder: Aqua, Sodium Laureth Sulfate, Glycerin og ender med Parfum. Du gør sådan:
- Du skriver hele listen af, fx i telefonens noter, sammen med datoen for, hvornår du begyndte at bruge produktet, og hvornår kløen kom.
- Du gør det samme for den shampoo, du brugte før, og som du tålte.
- Du sammenligner listerne. Står “Parfum” kun på den nye, er det et spor. Det er ikke et bevis, for der kan være flere forskelle.
- Du stopper den nye shampoo og vender tilbage til den gamle. Hvis kløen aftager, er sporet styrket. Hvis den ikke gør, er der en anden forklaring, og så er det tid til at få en professionel vurdering.
Sådan afprøver du et nyt produkt forsigtigt
- Ét nyt produkt ad gangen. Skifter du både shampoo, balsam og stylingprodukt samtidig, kan du ikke bagefter pege på synderen.
- Læs listen, før du køber. Miljøstyrelsen skriver, at man altid bør læse ingredienslisten, før man køber et produkt, hvis man er allergisk. Har du tidligere reageret, så tjek, om de samme stoffer eller “Parfum” står på listen.
- Start småt. Følg producentens anvisning, og brug ikke mere end nødvendigt de første gange.
- Giv det tid, og se efter tegn. Miljøstyrelsen nævner rødme, kløe, knopper og blærer som mulige første tegn på allergi.
- Stop ved reaktion. Fortsæt ikke i håb om, at det går over.
- Notér det. Skriv produkt, dato og reaktion ned. Hårtjekket har et punkt om dine hårprodukter, og noterne er også nyttige, hvis du senere skal til læge.
En test giver ikke garanti. For hårfarve skriver Miljøstyrelsen, at mange producenter anbefaler en test på huden, men at man godt kan få allergi, selv om man har lavet testen, og at man også kan få allergi af selve testen. Brug en test som en forsigtighedsregel og ikke som en frikendelse.
Hvornår en reaktion skal til læge
Gå til lægen, hvis rødme, kløe, knopper eller blærer ikke aftager, efter du er holdt op med produktet, hvis reaktionen breder sig, eller hvis den vender tilbage igen og igen. Det gælder også, hvis du ikke kan finde ud af, hvad du reagerer på. Ved mistanke om kontakteksem beskriver Patienthåndbogen, at der laves en allergitest med lappeprøver, som udføres af en hudlæge. Din egen læge kan vurdere, om du skal videre dertil. Tag listerne og dine noter med. Hvordan du samler dem, så de kan bruges, står i guiden om at dokumentere hårfald før et lægebesøg.
Får du vejrtrækningsbesvær, så ring 112. Ved hævelse i ansigtet eller en kraftig reaktion, der breder sig hurtigt, skal du straks kontakte din læge eller lægevagten.
Det dækker guiden ikke
- Diagnose. Guiden kan ikke afgøre, om du har allergi, eksem eller noget tredje. Det gør en læge.
- Vurdering af enkelte stoffer. Guiden siger ikke, hvilke stoffer der er “gode” eller “dårlige”. Hvad du tåler, afhænger af dig.
- Mærker og produkter. Du finder ingen anbefalinger eller ranglister her.
- Årsagen til hårfald. En reaktion på et produkt er ikke det samme som hårtab. Se guiden om normalt hårfald eller hårtab, hvis det er hårfaldet, der bekymrer dig.
- Kløe og skæl uden nyt produkt. Det hører under guiden om kløende, tør eller fedtet hårbund.
Hvad du reagerer på, og hvor længe du skal vente, før du kan konkludere noget, afhænger af din hud og din historie. Er du i tvivl, så spørg din læge eller apoteket.
