Skriv forløbet ned: hvornår det begyndte, om det går langsomt eller hurtigt, hvad der er sket i dit liv, hvilken medicin du bruger, og hvordan du plejer og farver håret. Læg det hele på én side, du kan vise eller læse op. Notaterne dækker de oplysninger, lægen ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk gerne vil have: om hårtab går igen i familien, hvornår det begyndte, hvordan du plejer håret, om der har været sygdom eller psykisk stress forud, og om du er startet på ny medicin. Vores eget råd er desuden at tage billeder af hår og hårbund fra de samme vinkler, i samme lys og på samme tidspunkt af dagen, så du kan vise, om noget ændrer sig.
Trin 1: Start med et hårtjek
Gå listen i Hårtjek igennem, og notér, hvad du ser lige nu. Det giver dig et fast udgangspunkt at sammenligne med senere. Hårtjekket stiller ingen diagnose. Det hjælper dig bare med at se systematisk på hår og hårbund, så du ikke kun går på fornemmelsen.
Trin 2: Tag billeder i ens lys
Billeder er ikke noget, kilderne nævner. Det er vores eget forslag, og billederne er kun brugbare, når de kan sammenlignes. Ændrer lyset sig fra gang til gang, kan håret se tyndere eller tykkere ud, end det er.
- Vælg ét sted. Stå ved samme vindue eller under samme lampe hver gang, og lad være med at bruge blitz, hvis den ændrer billedets udseende.
- Vælg ét tidspunkt. Tag billederne på samme tid af dagen og i samme tilstand: for eksempel altid på tørt, nyvasket hår uden stylingprodukter.
- Brug de samme vinkler. Start med de tre billeder fra hårtjekket: issen, hårlinjen og skilningen. Tag også tindinger og nakke, hvis det er der, du ser en forandring. Bed en anden om hjælp til de steder, du ikke selv kan se.
- Hold afstand og skilning ens. Del håret på samme måde hver gang, og hold telefonen i omtrent samme afstand.
- Gentag med et fast mellemrum, som du selv vælger, og skriv datoen på hvert billede.
Tag også et billede af det, der bekymrer dig mest: en plet, en bred skilning eller en rødme. Hold tydeligt styr på, hvilket billede der viser hvad.
Trin 3: Skriv forløbet ned
Hvornår hårtabet begyndte, er et af de spørgsmål, lægen ifølge Patienthåndbogen gerne vil have svar på. Skriv derfor:
- hvornår du først lagde mærke til forandringen, og hvad du lagde mærke til (mere hår i børsten, bredere skilning, en plet)
- om det har været jævnt, kommet i perioder eller indtruffet pludseligt
- om det sidder ét sted eller overalt
- om der er kløe, svie, skæl, ømhed eller andre ændringer i hårbunden
- om nogen i familien har haft hårtab, og hvem
Skriv det, du ved, og sæt tydeligt et spørgsmålstegn ved det, du er i tvivl om. Et gæt, der er markeret som gæt, er mere brugbart end en sikker erindring, der ikke passer.
Trin 4: Notér livsomstændigheder og medicin
Patienthåndbogen nævner sygdom, psykisk stress og ny medicin som noget, lægen gerne vil vide. Gå tilbage i tiden og skriv ned:
- sygdom, operationer, fødsel eller andre kropslige belastninger forud for forandringen
- perioder med meget stress eller store livsændringer
- medicin, p-piller, naturlægemidler og kosttilskud, du bruger nu eller er startet eller stoppet med
- ændringer i kost eller vægt
- andre symptomer, du har lagt mærke til, også nogle, der ikke har med håret at gøre
Skriv datoer, så godt du kan, og tag selve medicinen eller en liste fra apoteket eller din medicinprofil med. Stop ikke medicin på eget initiativ på grund af hårfald. Tal med lægen først.
Trin 5: Notér pleje, redskaber og farver
Lægen vil vide, hvordan du plejer dit hår. Lav en kort oversigt:
- hvor ofte du vasker, og med hvad (shampoo, balsam, stylingprodukter, hårbundsprodukter)
- hvilke redskaber du bruger: børste, føntørrer, glattejern, krølletang, og om du bruger varmebeskyttelse. Se Føntørrer, glattejern og varme for, hvad du kan justere
- om du farver, afbleger eller får permanent, hvornår sidst og med hvad
- stramme frisurer, fletninger, hestehaler eller hovedbeklædning, som trækker i håret
Tag et billede af forsiden og indholdsfortegnelsen på de produkter, du bruger mest. Det er vores eget praktiske forslag, og det gør det lettere at huske præcist. Hvordan en indholdsfortegnelse læses, står i guiden om indholdsfortegnelser.
Har du farvet hår hjemme, så gem emballagen. Miljøstyrelsen råder til at gemme emballagen fra hårfarve i mindst tre dage, hvis du skulle få en reaktion, og til at søge læge ved kløe, svie, udslæt eller lignende. Opstår der en reaktion, skal du skrive både produkt og tidspunkt ned.
Trin 6: Skriv dine spørgsmål
Notatet skal også rumme det, du selv vil have svar på. Eksempler:
- Ser du tegn på en bestemt type hårtab, eller skal der undersøges nærmere?
- Skal der tages blodprøver eller andre undersøgelser, og hvad kan de vise?
- Kan noget af det, jeg bruger eller tager, have betydning?
- Hvad skal jeg holde øje med, og hvornår skal jeg kontakte dig igen?
- Er der noget, jeg bør lade være med at købe eller starte på, før vi har talt sammen?
Trin 7: Saml det på én side
Læg det vigtigste øverst: hvad der bekymrer dig, og hvornår det begyndte. Derefter kommer forløb, livsomstændigheder og medicin, så pleje og farver, og til sidst spørgsmålene. Gem billederne i et særskilt album på telefonen, så du hurtigt kan finde de rigtige uden at vise resten af kamerarullen.
Eksempel på et færdigt notat
Eksemplet er vores eget, og alle oplysninger og datoer er fiktive.
Bekymring: Skilningen virker bredere end før. Jeg lagde først mærke til det i foråret.
Forløb: Gradvist, ikke pludseligt. Ingen kløe. Intet bestemt sted ud over skilningen. Min mor har tyndt hår (gæt: fra omkring pensionsalderen).
Livsomstændigheder: Jobskifte i februar og en periode med dårlig søvn. Ingen sygdom, så vidt jeg husker.
Medicin: Startede på en ny tablet i januar (navn på æsken, som jeg tager med). Intet andet fast.
Pleje: Vasker hver anden dag med mild shampoo. Føntørrer dagligt, glattejern i weekenden. Farver rødder hjemme, sidst i april. Emballagen er gemt.
Billeder: Den første i hver måned, ved køkkenvinduet kl. 10, tørt hår. Fire runder er taget indtil nu.
Spørgsmål: Kan den nye tablet have betydning? Skal jeg have taget blodprøver?
Notatet stiller ingen diagnose. Det samler det, lægen skal bruge for at kunne stille sine egne spørgsmål.
Det her dækker guiden ikke
- Guiden vurderer ikke, om dit hårfald er normalt eller bør undersøges. Det kan du læse mere om i Normalt hårfald eller hårtab?
- Den siger ikke, hvad dit hårfald skyldes, og anbefaler ingen behandling, medicin eller kosttilskud.
- Hvad der er relevant at notere, afhænger af din situation. Har du for eksempel været syg, er gravid eller får behandling, kan der være andre ting, lægen vil spørge om.
Kontakt læge, hvis hårfaldet er pludseligt eller forandrer sig hurtigt, hvis du får pletter eller en irriteret hårbund, eller hvis hårfaldet bekymrer dig. Hvis du får kløe, svie eller udslæt efter hårfarve, skal du søge læge. Venter du på tid, kan du fortsætte med at tage billeder og skrive notater. Det gør besøget bedre, uden at du behøver at ændre noget i din pleje.
